Ti Nu Stille… 3 måder at få dine kolleger til at lytte istedet for (bare) at snakke
Når I har ledermøde er du så den, der tænker i dit stille sind
At du kun behøver at sige noget, hvis du synes du har noget at nyt at bidrage med.
Eller det ikke er sagt før.
Eller at du kun skal sige noget for at bringe samtalen videre?
Så er du god til at overbevise dig om at dit bidrag er vigtigt. Men du taber faktisk indflydelse. Mange ledermøder er præget af for meget snak…. Det vigtigste er at folk får promoveret sig selv – overfor chefen.
Hvordan skaber du rent faktisk værdi samtidig med at du er synlig og sætter tydeligere spor og aftryk?
3 ting du kan overveje at gøre i stedet. For din stemme er vigtig:
Opsummer hvad der allerede er sagt OG tilføj hvad du ser som det næste skridt nu.
Anerkend dét, der allerede er sagt, OG chunk det op – det vil sige at finde fællesnævneren og sæt ord på dét, som det er et eksempel på.
Anerkend samtalen hvor den er nu. OG tilføj at du har brug for en tydeligere ramme, for eksempel af, hvad mødet skal resultere i.
Vær opmærksom på at sige noget tidligt på mødet. Så er din stemme aktiveret og det er nemmere at komme ind i samtalen senere igen, hvis du skulle være faldet midlertidigt ud.
Det lyder banalt. Men det er et stort problem særligt i virksomhedskulturer, der ikke bruger muligheden for at lære og blive ved med at udvikle deres samarbejde.