Online coaching

Online coaching

Har du prøvet online coaching?

Jeg har selv været skeptisk. Jeg ELSKER at være sammen med folk. Omvendt er jeg også styret af mine auditive evner som coach - det vil sige at jeg er god til at HØRE. Online coaching passer derfor utrolig godt til mange ting, og kan være både en erstatning for eller et supplement til dét, vi iøvrigt laver.

Individuel online coaching

For 10 år siden skulle jeg coache en skotsk leder i et oliefirma. Jeg er god til engelsk men når vi begyndet bevæge os ud i engelske accenter, er jeg på glatis.

Det viste sig at være en fordel at jeg ikke forstod hvert et ord: Istedet for at lytte til indholdet, var jeg nødt til at fokusere på ALT DET ANDET jeg hørte mellem linjerne: Følelser, tanker, begrænsende overbevisninger - og bruge det AKTIVT i vores samtale. Det gjorde vores samtaler mere direkte, nysgerrige og intuitive. Det var en øjenåbner for mig.

Idag er det en kompetence, jeg har bruger aktivt. Sammen er vi langt mere fokuserede når vi laver coaching virtuelt eller online. Det er et faktum.

Online teamcoaching

Har vi et teamforløb sammen bruger jeg teamcoaching online eller virtuelt. Det er effektivt og er et godt supplement til at mødes fysisk. Det kræver en anden forberedelse af mig som leder og målet er altid:

At teamet lærer at have de svære samtaler med hinanden.

De samtaler jeg faciliterer skal være svære: Det er dem som teamet ikke tager af sig selv med hinanden. Derfor er mit fokus både at teamet LÆRER selv at tage samtalerne OG at vi har fokus på nogle temaer der er vigtige og relevante for teamet.

Når jeg arbejder med et team er det afgørende at hver deltager har sin egen PC at kalde ind fra. Hver enkelt skal virtuelt være tilstede. Og særligt for teams der er spredt geografisk er det effektivt: Hvis nogen ledere sidder samlet og andre ikke, er det derfor vigtigt at alle er ligeværdige og at der ikke opstår under-grupper, som er tættere på hinanden og som vi ikke kan se individuelt tæt på.

“Hele vores lederteam i Belgien og flere af vores nøgleledere…

Læs resten af Flemming’s’ anbefaling her

Flemming Steiness,

direktør, DSV - EQC, Global Transport & Logistik

Online coaching kompetencer

Virtuel eller online teamcoaching kræver at coachen eller lederen er særlig opmærksom på følgende:

  • Uformel small-talk - som normalt foregår lige inden mødet. Skab plads til det i det virtuelle møde.

  • Struktur - Lav en Før, Under og Efter struktur, som er tydelig for alle. Send gerne ud på forhånd. Gør det transparent hvad I/vi skal sammen. Skabe mulighed for feedback og evaluering bagefter. Det kræver også klare Team Aftaler, så teamet véd, hvad der er god adfærd på mødet.

  • Tillid -Sørg for at alle bliver hørt undervejs. Og at der bliver fulgt op på beslutninger og signaler undervejs.

Eller kontakt mig på telefon +45 33 23 66 13 eller mail: tine@eu-leadership.com.

01-TineGaihede-16920-Edit-Print_beforethestorm.jpg
 

Mit navn er Tine Gaihede og jeg er leder af European Leadership. Jeg har inspireret og coachet over 600 danske og nord-europæiske ledere gennem de sidste 20 år.

Jeg coacher typisk erfarne ledere og topledere i store virksomheder med et globalt sigte. De ønsker et sted, hvor de kan vende ALT, der optager dem, altimens deres egen rolle og forretning er under stort pres.

Oprindeligt er jeg cand.polit fra Københavns Universitet og har en Master of Arts fra London City University. Min baggrund tæller også 15 år i den kulturelle sektor i Danmark og Frankrig inden jeg skiftede min karriere til at arbejde med erhvervslivets ledere.