NLP Coach
NLP Coach er din garanti for at jeg som coach er uddannet i kommunikation.
Dit sprog, dine valg af ord afslører hvordan du tænker. Der er en direkte sammenhæng. Det bruger jeg som coach til at forstå, hvordan du ser verden og til at assistere og inspirere dig til at forstå mere af dig selv. Når vi får øje på mere af os selv og hvordan vi filtrerer verden, så får vi mulighed for at vælge: Enten om vi vil fortsætte med at gøre det samme, eller om vi vil gøre noget andet og - måske mere - effektivt.
For eksempel har jeg haft kunder, der bruger mange krigsmetaforer om krisen. Er det hensigtsmæssigt, hvis de ønsker at inspirere andre? Måske. Det kommer an på, om de ønsker at slå på frygten og faren, eller på dét, som de ønsker andre skal bevæge sig henimod. Sproget er vores vigtigste kilde til at lede. Derfor skal vi bruge sproget bevidst. Det gør du blandt andet gennem coaching.
NLP er en kommunikations psykologi (Neuro Linguistic Programming) og er egentlig blot et struktureret studie af hvad andre effektive og succesfulde mennesker har gjort indenfor deres område.
Jeg er blandet andet uddannet NLP Coach fra Dansk NLP Institut af Mastercoach Jan Elfline fra USA.
FAQ - om NLP Coach:
> Hvad er NLP Coaching?
NLP er læren om effektiv Kommunikation. NLP er også studiet af det usædvanlige talent - og de bevidste og ubevidste processer der sker indeni os, så vi kan agere i verden. NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering og involverer følgende:
- NEURO - Viden om hjernen og nervesystemet.
- LINGVISTISK - Sproglig forståelse og hvordan vi anvender sproget
- PROGRAMMERING - De mønstre og antagelser, som vi har 'programmeret' os selv med (indre billeder, indre dialog, overbevisninger, lyde, fornemmelser) så vi er enten fuld af ressourcer elelr det modsatte.
I NLP Coaching bruger din coach den omfattende viden om både NLP og Coaching til at guide og inspirere dig til nye mål. Og det går dybt:
Vi involverer dit sprog, dine følelser, dine tanker og overbevisninger om dig selv SAMTIDIG med at vi arbejder henimod de mål og den performance, du har sat dig. Derfor er NLP Coaching et yderst effektivt makkerpar, der sikrer det bedste af de to verdener: Det indre og det ydre.
> Hvor kommer NLP fra?
NLP's historie starter i 1970´erne, hvor to amerikanske eksperter på hver deres felt begyndte deres samarbejde: Sprogforskeren og lingvisten John Grinder og psykolog Richard Bandler. De besluttede sig for at undersøge, hvordan mennesker, der var excellente og succesfulde på deres felt, bar sig ad - særligt indenfor områderne kommunikation og forandring. De studerede blandet andet:
- TERAPEUTER - som Fritz Perls, Virginia Satir og Milton Erickson. De fandt hvordan de brugte positive associationer, metaforer og måder at bygge stærk kommunikation gennem adfærd og sprog.
- LINGVISTER - som Alfred Korzyybsky, Noam Chomsky, som lærte dem om grundantagelser og sprogmønstre.
- MANGE ANDRE - blandt andet antropologen Gregory Bateson, Walt Disney og mange mange andre.
Grinder og Bandler's arbejde var banebrydende og er idag medvirkende til at vi idag forstår meget mere om, hvordan mennesker skaber forandring - både i den måde vi bruger vores hjerne og vores krop på. Jeg er dybt taknemmelig for NLP og dét bidrag NLP har givet til dén måde, jeg arbejder med forandring på. En forandsring der altid involverer bevidstheden, underbevidstheden og kroppen.
> Hvordan bruger coachen NLP?
Al forandring starter indefra. Siger man. Det ydre og det indre er kædet sammen. Og uanset om du starter udefra med at fortælle om din situation, dine relationer eller begivenheder, som du ønsker at forandre, så lander vi på et tidspunkt tilbage i dig. Fordi du er nøglen til at noget nyt kan ske.
Derfor involverer jeg som din coach altid dine tanker om et emne, dine følelser, dér, hvor du blokerer dig selv, dine mål og ønsker om forandring. Jeg er trænet i at lytte dybere end blot til dét, du siger. Jeg lytter nedenunder, bagom, og vil sikkert også på et tidspunkt udfordre de antagelser, du har gjort dig om et emne:
FORDI vi som mennesker har en tendens til at tro, at den måde vi opfatter verden på, er sand. MEN det er faktisk blot den måde, DU oplever verden på. Det er unikt for dig. Når du begynder at få øje på den måde du selvser verden og andre mennesker på, giver det nye muligheder. For nye valg og handlemuligheder. Så enkelt er det.
“Jeg har haft…
Lær mere om, hvad jeg kan gøre for dig ved at booke en fri videosamtale eller book en tid til en gratis strategi samtale.
Eller kontakt mig på telefon +45 33 23 66 13 eller mail: tine@eu-leadership.com.
Mit navn er Tine Gaihede og jeg er leder af European Leadership. Jeg har inspireret og coachet over 600 danske og nord-europæiske ledere gennem de sidste 20 år. Det er typisk erfarne ledere og topledere i store virksomheder med et globalt sigte. De ønsker et sted, hvor de kan vende ALT, der optager dem, altimens deres egen rolle og forretning er under stort pres.
Som ledere er vi nødt til at udvikle os samtidig med at vi udvikler organisationen. Sammen vender vi alle sten, så du kan træffe dine beslutninger på et bedre grundlag. Og dermed opnå større succes og gennemslagskraft udadtil. Velkommen til.