Business Coach
Når du skal sortere dine tanker…
Business Coach / Erhvervscoach
Når du skal sortere dine tanker…
De fleste ledere, som kommer til mig, har brug for at få struktureret deres tanker om ledelse, teams, udvikling og sig selv. De har nemlig mange tanker:
Hvad accepterer jeg (ufrivlligt) som leder?
Hvad er mine værdier som leder og menneske?
Hvad vil jeg egentlig stå på mål for?
Hvordan får jeg nemmest mit team til at tage mere ansvar?
Hvad er der egentlig behov for at jeg gør (anderledes)?
Business coaching er et professionelt forum for dig, hvor du gennem samtalen får sorteret og struktureret dine tanker, og får kompetent sparring på, hvad du skal gøre for at komme videre.
Det kan være en ensom affære at være leder. Det skal det måske være. Derfor er coaching også et frirum, hvor du uforstyrret kan vende dine overvejelser og få den feedback og sparring, du har behov for.
Business coaching / erhvervscoaching
Vores møder kan være tematiserede eller åbne. Det sidste plejer at virke rigtig godt. Fordi der altid sker noget, der er vigtigere end den plan vi lagde, da vi startede.
Vi aftaler altid i begyndelsen af hver samtale, hvad du vil have ud af den. Det kan være alt fra en plan, dybere forståelse, feedback og noget der går enten på det faglige eller det personlige, eller begge dele.
Business coaching kan have et specifikt outcome - noget du skal have fokus på, som er kommet op i jeres interne trivselsundersøgelse eller en anden intern survey. Hvis det er tilfældet laver vi et mere struktureret forløb, hvor vi også kan inddrage din egen chef og få feedback fra ham/hende.
At bruge business coaching særligt i krisetider, kan være utrolig effektivt: Når vi ikke kan ændre vores omstændigheder er vi nødt til at kigge indad. Her skal vi finde de ressourcer og styrker, der hjælper os med at navigere i en ny virkelighed. Business eller erhvervscoaching kan være en lille investering der kan give et enormt afkast i form af overblik, ro og tydelighed.
“Jeg har haft…
Hør mere om hvad jeg kan gøre for dig ved at booke en fri videosamtale (se øverst på siden her) eller book en tid direkte i min kalender til en gratis strategi samtale.
Eller kontakt mig på telefon +45 33 23 66 13 eller mail: tine@eu-leadership.com.
Mit navn er Tine Gaihede og jeg er leder af European Leadership. Jeg har inspireret og coachet over 600 danske og nord-europæiske ledere gennem de sidste 20 år og er dermed pionér indenfor business coaching i Skandinavien.
Jeg har den mest omfattende internationale certificering som ‘Master Certified Coach’ (MCC) fra vores globale brancheorganisation, The International Coaching Federation (ICF). Det vil sige, at jeg (efter 10 år, så lang tid tager det) er blevet eksamineret og godkendt til at coache på højt niveau. Og jeg har både dokumenteret uddannelse og erfaring, samt efteruddannelse hvert 3. år. Jeg er én af en lille håndfuld danske coaches som har denne højeste certificering. Det har jeg kun fordi jeg lever fuld tid af at coache.
Jeg coacher typisk erfarne ledere og topledere i virksomheder med et globalt sigte. De ønsker et sted, hvor de kan vende ALT, der optager dem. Det gælder både arbejdsrelaterede spørgsmål og temaer af personlig karakter.